Hynde på mål i læder

kr. 915,00

Få en hynde, der passer præcis til dine mål. Du vælger selv stof og finish – fx skridsikker bagside eller vendbar med stof på begge sider og lynlås i den ene langside.

Hynden laves med OEKO-TEX®-certificeret skum og er monteret med Triconet, som holder stoffet glat og beskytter bagsiden mod slid.

Du konfigurerer hynden herunder.

Når du holder musen henover billederne på linket, så kan du se billedets navn – og stoffets farvekode.
Denne kode kan du bruge, når du vælger stoffarve længere nede på siden.

Hvis din hynde skal have en anden form, laves med hældning, eller du har andre specielle ønsker, kan du kontakte os på mail.

Kategori:
Mere information

Forventet produktionstid efter betaling: 4-6 uger
Alle priserne er ved afhentning i butik. Evt. fragtpris kan oplyses ved ordre.
Opstartsgebyr pr. ordre på 300 kr.

Hos AP Møbelpolstring tilbyder vi hynder efter specialmål i læder. Når du vælger hynder efter mål, får du fuld frihed til at bestemme størrelsen, formen og det stof, der matcher din stil og komfortbehov.

Vi bruger nøje udvalgt læder, som du kan se og mærke i vores showrooms på Frederiksberg og i Nørresundby. Læderkvaliteten, vi har udvalgt til vores webshop, hedder Regina og er fra Camo Leathers. Det er en let korrigeret semianilin, som er både lækker og holdbar. Du kan læse mere om kvaliteten her
Alle vores hynder bliver produceret med OEKO-TEX®-certificeret skum, som sikrer god komfort og holdbarhed, samtidig med at materialet er miljø- og sundhedsmæssigt ansvarligt. 

Vi producerer alle hynder på vores eget værksted med fokus på håndværk, kvalitet og detaljerne, så du får et produkt, der holder i mange år.

Har du brug for hjælp til valg af farve eller mål, står vi altid klar med personlig rådgivning – du kan kontakte os eller besøge vores showrooms.

Finish på hynderne

Vi tilbyder læderhynde på mål til både sædehynde og ryghynde.
Vælger du en sædehynde, vil vi lave den med skridsikker bagside, som har små lufthuller. Det er nødvendigt for komforten, at luften har nemt ved at komme ud, når man sætter sig på hynden. Ryghynden vil vi som standard lave som vendbar med læder på begge sider. Her er belastningen ikke så stor, at det er nødvendigt med lufthuller, og med læder på begge kan ryghynden i så fald bruges på fx en bænk, hvor ryghyndens bagside er synlig. 

På sædehynden vil lynlåsen ligge på bagsiden, mens den på ryghynden placeres i kanten på den ene langside. 

En anden forskel på sæde- og ryghynde er, hvilket skum vi bruger. Vi bruger en hårdere type i en sædehynde end i en ryghynde. Det er igen et spørgsmål om at sikre den gode komfort. 

På alle hynder laver vi kapstikning i top og bund. Det skaber en flot markeret kant og er med til til at sikre, at læder og skum lægger sig pænt i forhold til hinanden. Du kan læse mere om kapstikning her

Alle hynder monteres med Triconet, som sørger for, at læderet ligger glat og beskytter mod slid på bagsiden.

 

FAQ

Hvordan måler jeg op til min hynde?
Vi vil gerne have længden og bredden på det sted, hvor hynden skal ligge. Så sørger vi for at lægge til eller trække fra i materialerne, så hynden kommer til at passe på det mål.

Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om farve?
Du kan altid kontakte os for personlig vejledning. Du er også altid velkommen i vores showrooms, hvor du kan se og mærke materialet, før du beslutter dig. 

Kan jeg få hynden i andre farver eller lædertyper end dem, jeg kan se her i webshoppen? 
Ja – næsten alt kan lade sig gøre. I vores showrooms har vi mange flere stof- og læderprøver, end vi viser online. Har du noget helt særligt i tankerne, som vi ikke har liggende, bestiller vi det hjem.

Kan jeg få en hynde i andre former eller med anden finish end det, jeg kan se her i webshoppen? 
Ja – også her kan næsten alt lade sig gøre. Skriv en mail til os med dine ønsker, så finder vi ud det. 

Hvor kan jeg finde jer?
Vi har både showroom og værksted i Aalborg og København. Her kan du se vores udvalg af stof- og læderprøver, få personlig rådgivning og se, hvordan vi arbejder.

Aalborg: Virkelyst 16A, 9400 Nørresundby

København: Søndre Fasanvej 70, 2000 Frederiksberg

Du er altid velkommen til at kigge forbi. Vi har åbent mandag-torsdag 8-16. fredag 8-15. 

Translate »