Privatkunder

Vi giver dine møbler et nyt liv …

Hos AP Møbelpolstring møder du et lille hold af passionerede fagfolk, som kan hjælpe med alle typer af ombetrækning og ompolstring af møbler: Arkitekttegnede klassikere, antikviteter, møbelklassikere, stilmøbler, moderne møbler – eller med andre ord alle de møbler, som giver dig funktionalitet og glæde i din hverdag.

Parallelt kan vi hjælpe dig med hynder, puder og madrasser til dit hjem, din campingvogn eller din båd – og vi kan trylle skræddersyede sengegavle, opslagstavler og andre kreative interiørløsninger frem til dig.

Har du en indretningsidé, som vi skal hjælpe dig med at føre ud i livet, så er vi klar – og kan også via vores store netværk hjælpe dig med opgaver, der ikke direkte ligger inden for vores fagområde, men er relateret til det projekt, vi skal hjælpe dig med. Generelt er ingen opgaver for små, for umulige eller for mærkelige … specielt ikke i en tid, hvor Instagram, Pinterest og danske/internationale blogs bugner af kreative ideer og smuk, personlig boligindretning.

Du er velkommen i ét af vores 3 showrooms, hvor du kan forvente faglig og professionel rådgivning, et væld af stof- og læderprøver og få et kig ind på vores værksted. Vis os helt uforpligtende et billede af det møbel, der skal ombetrækkes eller -polstres eller af dit interiørprojekt – og få en fast pris og eventuelt stof- eller læderprøver med hjem. Så du kan overveje det hele i fred og ro!

Privatkunder møbelpolstring

Kvalitet & originalitet

At bevare et møbels originale udtryk og sikre en høj, faglig kvalitet er to af grundstenene i vores hverdag som moderne møbelpolstrere. Originaliteten sikrer vi gennem originale polstermaterialer og en dyb respekt for dit møbels historie og oprindelse, mens den faglige kvalitet garanteres af dygtige, veluddannede og specialiserede fagfolk, der løfter en stor del af processen som håndarbejde med sans for detaljen.

Mød os i vores showrooms, hvor du får detaljeret rådgivning om kvalitetsvalg, arbejdets udførelse, muligheder og begrænsninger – og lad os guide dig til de bedste valg til præcis din opgave.

Privatkunder møbelpolstring

Til tiden & Til prisen

En pris er en pris – og en leveringstid er til at regne med. Hos os skal du hverken være nervøs for kvalitetskompromiser, at leveringstiden ændrer sig undervejs – eller at du pludselig står med en ekstra regning, når dit møbel er ombetrukket og klar til afhentning. Du kan bestille afhentning og levering, eller du kan komme forbi med dit møbel og hente det igen efter aftale. Uanset hvad du vælger, så kan du regne med, at dit møbel er i trygge hænder hos os!

Møbelpolstring

Vi har faste priser på vores ydelser

Vi ved, at pris kan være en faktor, når du overvejer en ombetrækning af et møbel – og med udgangspunkt i den erfaring, som vi har med møbelpolstring og priser, tilbyder vi derfor fast pris på ombetrækning af en lang række af de kendte, klassiske designermøbler.

Møbelpolstring stof

AP-Stof | Et væld af farver

AP-Stof er karakteristiske metervarer i polyester med en unik, høj slidstyrke. I kollektionen finder du mange forskellige vævninger og et væld af nuancer og udtryk. De fleste stoffer er vaskbare ved 30°C i vaskemaskine – og alle med høj funktionalitet.

Møbelpolstring læder

AP-Læder | Det slidstærke valg

Der findes verden over et væld af kompetente producenter af møbellæder – og for at give dig en række solide kollektioner at vælge imellem har vi udvalgt en række leverandører, som vi kan stå inde for. Og som altid leverer en kvalitet, der lever op til både dine og vores forventninger.

Garanti for et smukt resultat

Få kompetent rådgivning, lån prøver af møbelstoffer og -læder - og vær sikker på, at vi behandler dit møbel med respekt og mere end 20 års faglig erfaring.

Altid faste priser

Ingen overraskelser! Altid faste priser og leveringstider. Måske kan du finde prisen i vores prisliste - ellers hjælper vi gerne med et uforpligtende tilbud!

Håndværkstraditioner

På vores 3 møbelpolstrerværksteder møder du faguddannet personale med erfarne laugsmestre i spidsen. Din garanti for stolte håndværkstraditioner.

Hvem er designeren?

Ved du, at det er en designklassiker, du har stående? Men ikke hvem designeren er? Find dit møbel i vores galleri og læs historien bag det!

Landsdækkende service

Du finder os centralt placeret i København, Nordjylland og tæt på Trekantsområdet. Få råd og vejledning i et af vores 3 inspirerende showrooms!

Professionelle samarbejder

Møbelproducent? Indretningsarkitekt? Hos AP Møbelpolstring indgår vi ofte i professionelle projekter og er klar med konsulentbistand og sparring.

Nysgerrig efter at høre mere?
Translate »