Hos AP Møbelpolstring tilbyder vi hynder efter specialmål i læder. Når du vælger hynder efter mål, får du fuld frihed til at bestemme størrelsen og den læderfarve, der matcher dit hjem og stil.
Læderkvaliteten, vi har udvalgt til vores webshop, hedder Regina og er fra Camo Leathers. Det er en let korrigeret semianilin, som er både lækker og holdbar. Du kan læse mere om kvaliteten her.
Vi bruger nøje udvalgt læder, som du kan se og mærke i vores showrooms på Frederiksberg og i Nørresundby. Alle vores hynder bliver produceret med OEKO-TEX®-certificeret skum, som sikrer god komfort og holdbarhed, samtidig med at materialet er miljø- og sundhedsmæssigt ansvarligt.
Vi producerer alle hynder på vores eget værksted med fokus på håndværk, kvalitet og detaljerne, så du får et produkt, der holder i mange år.
Har du brug for hjælp til valg af farve eller mål, står vi altid klar med personlig rådgivning – du kan kontakte os eller besøge vores showrooms.
Finish på hynderne
Vi tilbyder læderhynde på mål til både sædehynde og ryghynde.
Vælger du en sædehynde, vil vi lave den med skridsikker bagside, som har små lufthuller. Det er nødvendigt for komforten, at luften har nemt ved at komme ud, når man sætter sig på hynden. Ryghynden vil vi som standard lave som vendbar med læder på begge sider. Her er belastningen ikke så stor, at det er nødvendigt med lufthuller, og med læder på begge kan ryghynden i så fald bruges på fx en bænk, hvor ryghyndens bagside er synlig.
På sædehynden vil lynlåsen ligge på undersiden, mens den på ryghynden placeres i kanten på den ene langside.
En anden forskel på sæde- og ryghynde er, hvilket skum vi bruger. Vi bruger en hårdere type i en sædehynde end i en ryghynde. Det er igen et spørgsmål om at sikre den gode komfort.
På alle hynder laver vi kapstikning i top og bund. Det skaber en flot markeret kant og er med til til at sikre, at læder og skum lægger sig pænt i forhold til hinanden. Du kan læse mere om kapstikning her.
FAQ
Hvornår får jeg min hynde?
Når du har godkendt din ordre, sender vi dig en faktura hurtigst muligt. Når du har betalt den, går vi i gang. Du kan forvente en produktionstid på 4-6 uger fra betaling.
Hvordan måler jeg op til min hynde?
Vi vil gerne have længden og bredden på det sted, hvor hynden skal ligge. Så sørger vi for at lægge til eller trække fra i materialerne, så hynden kommer til at passe på det mål.
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om farve?
Du kan altid kontakte os for personlig vejledning. Du er også altid velkommen i vores showrooms, hvor du kan se og mærke materialet, før du beslutter dig.
Kan jeg få hynden i andre farver eller lædertyper end dem, jeg kan se her i webshoppen?
Ja – næsten alt kan lade sig gøre. I vores showrooms har vi mange flere stof- og læderprøver, end vi viser online. Har du noget helt særligt i tankerne, som vi ikke har liggende, bestiller vi det hjem.
Kan jeg få en hynde i andre former eller med anden finish end det, jeg kan se her i webshoppen?
Ja – også her kan næsten alt lade sig gøre. Skriv en mail til os med dine ønsker, så finder vi ud det.
Kan jeg returnere hynden, hvis jeg fortryder?
Alle vores hynder bliver syet specielt til dig ud fra dine mål og valg af materiale. Da der er tale om specialbestillinger, er der derfor ingen returret – men vi står altid klar med rådgivning, så du føler dig tryg, før du bestiller.
Hvor kan jeg finde jer?
Vi har både showroom og værksted i Aalborg og København. Her kan du se vores udvalg af stof- og læderprøver, få personlig rådgivning og se, hvordan vi arbejder.
Aalborg: Virkelyst 16A, 9400 Nørresundby
København: Søndre Fasanvej 70, 2000 Frederiksberg
Du er altid velkommen til at kigge forbi. Vi har åbent mandag-torsdag 8-16. fredag 8-15.














