Møbelpolstring

På forkant med udviklingen

AP Møbelpolstring leverer dansk kvalitetshåndværk fra kompetente værksteder i Aalborg og København, hvor et stort team af faglærte møbelpolstrere og -snedkere ompolstrer, ombetrækker og producerer en bred vifte af møbler til privat og professionelt interiør.

Vores afsæt er det klassiske håndværk, et bredt og alsidigt udvalg af møbelstoffer og møbellæder og en naturlig passion for detaljer og finish blandt vores professionelle, faglærte møbelpolstrere. Vi har respekt for fagets historie og traditioner – og er samtidig på forkant med udviklingen og understøtter den håndværksmæssige kunnen med maskiner, der optimerer arbejdsgange og processer og gør resultatet endnu bedre. 

En stor del af vores kunder er private, som kommer til os med et yndlingsmøbel – og har en tæt dialog med den møbelpolstrer, der bringer stolen eller sofaen up to date. Parallelt har vi en lang række professionelle kunder – arkitekter, interiørdesignere og virksomheder, som måske ikke er i direkte dialog med møbelpolstreren men med en projektleder, der sikrer at opgaverne fordeles rigtigt, så den enkelte møbelpolstrer bidrager optimalt med sine kompetencer og specialer og bringer projektet sikkert i mål.

Erfaring med møbelpolstring

Vores møbelpolstrere trækker hver dag på mange års erfaring med ompolstring af designklassikere fra kendte arkitekter som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Poul Kjærholm etc. – og arbejder med en naturlig forståelse for den affektions- og brugsværdi, som dit møbel har for dig – uanset anskaffelsespris og herkomst.

Vores erfaring med møbelpolstring betyder samtidig, at vi kan tilbyde dig faste priser på alle opgaver – og en leveringstid, der holder. Hos os bliver du ikke overrasket i processen.

Har du en opgave indenfor møbelpolstring eller ombetrækning, som du gerne vil have en faglig vurdering af, så er du altid velkommen til at besøge din lokale møbelpolstrer i et af vores to showrooms. Læg vejen forbi, tag et billede af dit møbel eller tag dit møbel med – og gå på opdagelse. Vi møder hver dag helt uforpligtende både private kunder, professionelle leverandører, virksomheder og offentlige institutioner og er altid klar med rådgivning, udlevering af prøver af møbelstoffer og møbellæder til udlån og en pris, som du kan arbejde videre med.

Det er aldrig ’bare en ombetrækning af en sofa’ eller ’bare ompolstring af en stol’. Vi har fokus på dine tanker og ønsker i hele processen.

Tag også et kig rundt på siden og få allerede her svar på mange spørgsmål om møbelpolstring og møbelpolstrerens kompetencer anno 2023.

ap moebelpolstring ompolstring1

Møbelpolstring – og priser?

På AP Møbelpolstrings to aktive værksteder i Aalborg og København kombineres stolte håndværkstraditioner med høj faglighed og moderne teknologi – og i vores to showrooms møder du alle facetter af moderne møbelpolstring:

Fra en kompetent og ærlig vurdering af den opgave, som du præsenterer os for, over et stort udvalg af møbelstoffer og møbellæder – til rådgivning og vejledning fra en professionel møbelpolstrer, der kan guide dig i dine valg – og give dig en fast pris på opgaven.

Vi er synonym med dansk kvalitetshåndværk fra den faglærte møbelpolstrer.

Projekter & Samarbejde

Nedenfor giver vi til inspiration et indblik i tidligere projekter – og dermed et indtryk af bredden i vores kompetencer og kapacitet. Produktporteføljen er ikke fyldestgørende, så finder du ikke et projekt, der ligner dit, så ring til os for en uforpligtende dialog om mulighederne for et samarbejde.

Garanti for et smukt resultat

Få kompetent rådgivning, lån prøver af møbelstoffer og -læder - og vær sikker på, at vi behandler dit møbel med respekt og mere end 20 års faglig erfaring.

Altid faste priser

Ingen overraskelser! Altid faste priser og leveringstider. Måske kan du finde prisen i vores prisliste - ellers hjælper vi gerne med et uforpligtende tilbud!

Håndværkstraditioner

På vores 2 møbelpolstrerværksteder møder du faguddannet personale med erfarne laugsmestre i spidsen. Din garanti for stolte håndværkstraditioner.

Hvem er designeren?

Ved du, at det er en designklassiker, du har stående? Men ikke hvem designeren er? Find dit møbel i vores galleri og læs historien bag det!

Landsdækkende service

Du finder os centralt placeret i København og Nordjylland. Få råd og vejledning i et af vores 2 inspirerende showrooms!

Professionelle samarbejder

Møbelproducent? Indretningsarkitekt? Hos AP Møbelpolstring indgår vi ofte i professionelle projekter og er klar med konsulentbistand og sparring.

Få et tilbud på din opgave
Translate »