Mød AP Møbelpolstring

Se vores præsentationsfilm

Den professionelle sparringspartner

Gennem mange år har vi hos AP Møbelpolstring fungeret som professionel sparringspartner og konsulent for møbelindustrien – ligesom vi har guidet møbelbutikker, indretningsfirmaer, arkitekter og offentlige institutioner i at træffe holdbare og optimale valg i specifikke projekter og indretningsopgaver.

Vi møder vores professionelle såvel som private kunder og samarbejdspartnere med råd og vejledning til materiale-, læder og stofvalg – og giver i vores præsentationsfilm en kort rundvisning i vores moderne faciliteter, hvor et stort hold af specialiserede medarbejdere kan hjælpe med at løfte professionelle projekter med faglighed og kompetence.

Erhvervskunder møbelpolstring

Konsulentbistand & sparring

I mødet med indretningsarkitekter, interiørdesignere, indretningsfirmaer og møbelbutikker bringer vi med forståelse for helheden, udtrykket og detaljerne vores faglige stolthed i spil med et mål om at bidrage til en kvalitetsløsning, som matcher slutkundens forventninger.

Vi kender kravene til funktionalitet i professionelle og offentlige miljøer og vores forskellige materialer og metervarers muligheder og begrænsninger. Vi oplever ofte, at jo tidligere i processen vores specialistviden og håndværksmæssige styrke inddrages, jo mere kreativ og sprudlende er vores sparringsproces – og jo nemmere er det at respektere budgetter og deadlines og bringe optimale løsninger i spil fra start.

Vi behandler enhver kontakt og rådgivning fortroligt og ser i alle aspekter os selv som konsulenter, partnere og medspillere.

Mød os uforpligtende i et af vores showrooms, hent sparring hos os og det specialiserede medarbejderteam, som gerne viser, hvordan både almindelige og mere specialiserede opgaver løses – og oplev værdien af det samarbejde, der bygger på høj faglighed og erfaring.

Fra venstre: Peder R. Hansen (København) og Henrik Holm (Aalborg)
Unika møbler

AP Møbelpolstring som underleverandør

Med et mål om at bevare vores position som en seriøs og ressourcestærk underleverandør til den kvalitetsbevidste, danske møbelindustri, opdaterer vi løbende vores 2 møbelpolstrerværksteder – og sikrer tilsvarende vores medarbejderes høje kompetenceniveau. Det betyder, at du som repræsentant for møbelindustrien i et samarbejde med os kan forvente såvel grundig sparring, høj kvalitet og sans for detaljen.

I et tæt samspil mellem vores 2 værksteder sikrer vi fra projekt til projekt både fleksibilitet og respekt for dine deadlines

Dine opgaver digitaliseres og gemmes sikkert til eventuelle supplementsordrer og hasteopgaver. Systuen er udstyret med optimale maskiner til specifikke opgaver – og i polstringsafdelingen arbejder vores team nøjagtigt og omhyggeligt med håndmontering og grundig kvalitetskontrol.

Har du brug for ekstra fleksibilitet, råder vi over et stort lager, hvor vi kan opbevare halvfabrikata og hynder klar til brug.

Kontakt os for yderligere oplysninger, konkrete tilbud og sparring – eller book et møde hos jer eller i ét af vores 2 showrooms. Så samler vi det team, som kan give dig den bedste introduktion til såvel vores virksomhed som et eventuelt samarbejde.

Projekter & Samarbejde

Nedenfor giver vi til inspiration et indblik i tidligere projekter – og dermed et indtryk af bredden i vores kompetencer og kapacitet. Produktporteføljen er ikke fyldestgørende, så finder du ikke et projekt, der ligner dit, så ring til os for en uforpligtende dialog om mulighederne for et samarbejde.

Møbelpolstring

Vi har faste priser på vores ydelser

Vi ved, at pris kan være en faktor, når du overvejer en ombetrækning af et møbel – og med udgangspunkt i den erfaring, som vi har med møbelpolstring og priser, tilbyder vi derfor fast pris på ombetrækning af en lang række af de kendte, klassiske designermøbler.

Møbelpolstring stof

AP-Stof | Et væld af farver

AP-Stof er karakteristiske metervarer i polyester med en unik, høj slidstyrke. I kollektionen finder du mange forskellige vævninger og et væld af nuancer og udtryk. De fleste stoffer er vaskbare ved 30°C i vaskemaskine – og alle med høj funktionalitet.

Møbelpolstring læder

AP-Læder | Det slidstærke valg

Der findes verden over et væld af kompetente producenter af møbellæder – og for at give dig en række solide kollektioner at vælge imellem har vi udvalgt en række leverandører, som vi kan stå inde for. Og som altid leverer en kvalitet, der lever op til både dine og vores forventninger.

Garanti for et smukt resultat

Få kompetent rådgivning, lån prøver af møbelstoffer og -læder - og vær sikker på, at vi behandler dit møbel med respekt og mere end 20 års faglig erfaring.

Altid faste priser

Ingen overraskelser! Altid faste priser og leveringstider. Måske kan du finde prisen i vores prisliste - ellers hjælper vi gerne med et uforpligtende tilbud!

Håndværkstraditioner

På vores 2 møbelpolstrerværksteder møder du faguddannet personale med erfarne laugsmestre i spidsen. Din garanti for stolte håndværkstraditioner.

Hvem er designeren?

Ved du, at det er en designklassiker, du har stående? Men ikke hvem designeren er? Find dit møbel i vores galleri og læs historien bag det!

Landsdækkende service

Du finder os centralt placeret i København og Nordjylland. Få råd og vejledning i et af vores 2 inspirerende showrooms!

Professionelle samarbejder

Møbelproducent? Indretningsarkitekt? Hos AP Møbelpolstring indgår vi ofte i professionelle projekter og er klar med konsulentbistand og sparring.

Nysgerrig efter at høre mere?
Translate »